Fórn Siðr
At jeg blev asetroende var egentlig lidt af et tilfælde. Jeg har, i al den tid jeg kan huske, været interesseret i den nordiske mytologi, men først for nogle år
siden fandt jeg ud af, at asetroen var blevet en godkendt trosretning herhjemme. Derfra var der ikke langt fra tanke til handling, så inden længe havde jeg meldt mig ind i Fórn Siðr, Ase- og Vanetrosamfundet i Danmark. Jeg havde et par år tidligere meldt mig ud af den danske folkekirke, så det skulle jeg heldigvis ikke spekulere på.
Kort tid efter min indmeldelse deltog jeg så i et arrangement, hvor en runesten, som Fórn Siðr tidligere havde fået rejst i Jelling, skulle flyttes til begravelsespladsen i Odense. For at gøre lidt ud af flytningen, blev det besluttet at stenen skulle trækkes med håndkraft af frivillige de sidste par kilometer hen til begravelsespladsen. Da planen blev offentliggjort, meldte jeg mig øjeblikkelig som frivillig. Det blev aftalt at vi skulle mødes ved helikopterlandingspladsen nær Odense Universitetshospital, hvor stenen var blevet leveret, og sat på en fladvogn, der var blevet udstyret med træktove for og bag.
Da alle var samlet, trådte en fra bestyrelsen, Per Brandt, i karakter, og “piskede” os ind på rækker foran og bag vognen, mens Per selv stod på vognen sammen med stenen. Det skal lige nævnes at vognen var en fladvogn, der var lånt ude fra skibsværftet, så de 50-60 mennesker der agerede trækdyr blev på ingen måde overbelastet. Jeg tror faktisk at dem der gik bagved vognen for at bremse den, var dem der skulle arbejde hårdest.
I det øjeblik processionen drejede ind på kirkegården, begyndte kapellets klokker at ringe. Vi fandt senere ud af, at det skyldtes en kristen begravelse, der foregik samtidig. Selv om det ikke var tilfældet, virkede det i første omgang som en eller anden form for chikane, som “de kristne” havde gang i. Man vi fortsatte ufortrødent ind på pladsen, og fik kørt stenen hen ved siden af dens bestemmelsessted. Her kom vognmanden endnu en gang, og kranede stenen ned på sin plads. Efter lidt baksen for at få stenen til at stå godt og stabilt, kørte vognmanden, og vi kunne starte med at indvi stenen på sin nye plads. Per Brandt holdt en tale, og der blev ofret en ordentlig omgang mjød til magterne.
Yggdrasil
Efter et stykke tid kom jeg, gennem Fórn Siðrs Facebook side, i kontakt med Ivan Schultz, en fyr fra Silkeborg, der kunne fortælle mig, at der var en blótgruppe i Silkeborg, samt at jeg var velkommen til at deltage i deres næste blót.
På grund af forskellige omstændigheder, gik der næsten et år, inden jeg fik held af at deltage. Vi skulle afholde blótet i blótlaugets egen skov, som befinder sig et stykke nord for Silkeborg. Jeg fulgtes med Ivan, som under turen forklarede lidt om historien bag blótlauget. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, for det er en MEGET lang historie.
Fra parkeringspladsen, som reelt bare er en græsmark, følger man en sti ned i selve skoven. På vejen kommer man forbi forskellige skulpturer. Nede på bålpladsen står nogle bord- og bænkesæt. Der er en bålplads nederst på området, samt forskellige mindre bålpladser rundt omkring. Ved den ene side står et bord, som samtidig fungerer som ly for diverse redskaber til daglig brug, såsom gryder, økser og andet godt.
Fra bålpladsen går der en sti ind til selve blótpladsen. Ivan bad mig om at gå derind alene, så jeg kunne fokusere på de indtryk og de følelser, det gav mig at opleve det uden forstyrrelser. I dag er jeg meget taknemlig for at han gjorde det, og jeg vil anbefale alle, der kommer for første gang, at gøre det på denne måde.
Rundt om blótpladsen står forskellige gudefigurer i træ. Mod vest står Alfader Odin og holder styr på tingene. I det sydlige hjørne står frugtbarhedsgudinden Freja med sit lange hår og sin smukke krop. Øst repræsenteres af gudinden Eir, som symboliserer lægekunsten. Hun står med en skål i hænderne, som kan bruges til offergaver. Nord for pladsen står Frej. Han repræsenterer vækst, velstand og fremgang. Ved siden af Odin finder vi Thor. På trods af hans image som galsindet, er det ham der står for lov og orden samt opretholdelse af freden.
I en hyld, der står ved kanten af blótpladsen og strækker sine grene ind over pladsen, hænger en af Odins ravne. Om det er Hugin eller Munin, må du ikke hænge mig op på, da jeg ikke er i stand til at se forskel på de to.
